1. Ansvarsfraskrivelse

Ved brug af Deleskabet er man som bruger selv ansvarlig for at benytte sig af genstandene og medfølgende løsdele på en forsvarlig måde. Ressourcer & Genbrug (Vejle Kommune) kan ikke stilles til ansvar for eventuelle skader, tab eller fejl. Bruger skal kontakte Deleskabet@vejle.dk, når der er defekter, skader eller andet afvigende med en genstand og/eller medfølgende løsdele.

Som bruger af Deleskabet giver man tilladelse til at Ressourcer & Genbrug (Vejle Kommune) får adgang til følgende data om dig:

  • Navn
  • Adresse
  • Postnummer
  • By
  • E-mailadresse
  • Telefon nummer
  • MitID kode (unikt maskine ID)
  • Dato og klokkeslæt

Dine oplysninger vil blive lageret i 30 dage, hvorefter de slettes eller anonymiseres. Oplysninger der lageres efter 30 dage er til brug for evaluering og vil blive anonymiseret, så de ikke kunne spores tilbage til dig.

Du kan til enhver tid tilbagekalde data om dig.

 

  1. Betingelser for brugen

For at gøre brugen af Deleskabet så god som muligt for dig og alle andre brugere af Deleskabet, er der betingelser forbundet med brugen. Kort sagt indebærer det, at brug af genstande og medfølgende løsdele er på eget ansvar, at alle genstande behandles ordentligt, kun bruges efter hensigten samt returneres i komplet og rengjort stand til tiden, så den er klar til den næste bruger. Hvis der er noget i vejen med en genstand og/eller medfølgende løsdele, skal du kontakte os hurtigst muligt, så vi kan få styr på det.

FOR AT VÆRE BRUGER SKAL DU HAVE LÆST OG ACCEPTERET BETINGELSERNE FOR BRUGEN.

Du er altid velkommen til at kontakte os på Deleskabet@vejle.dk, hvis du har spørgsmål.

  1. Forudsætninger for at bruger kan benytte Deleskabet
    1. Du skal være borger og besiddende i Vejle Kommune
    2. Du skal have et MitID for at kunne bruge løsningen
    3. Ved eldrevne værktøjer (fx boremaskine, rystepudser mm.) gælder:
      • Du skal være fyldt 18 år
      • Det er kun personen, der er registreret som bruger, som må benytte sig af værktøjet
    4. Du må kun anvende genstande og medfølgende løsdele til privat brug.
  1. Bookning og brug
    1. Bruger kan booke og anvende genstande fra Deleskabet ved at logge ind med MitID online.
    2. Når bruger har valgt den ønskede genstand samt indtastet e-mail og telefonnummer, og derefter gået til checkout, modtager bruger en bekræftelse på brugen via e-mail. Bruger har derfra 30 minutter til at afhente genstanden fra Deleskabet, som kan tilgås ved at trykke på ”Åbn skab” i browseren, hvorefter skabslågen åbner. Bruger skal sikre sig, at skabslågen lukkes ordentligt, når genstanden er afhentet.
    3. Genstande kan bruges i 1 - 7 døgn.

 

  1. Tilgængelighed og returnering
    1. Det er ikke muligt at reservere genstande fra Deleskabet, andet end den reservation på 30 minutter man har, fra man booker til man skal afhente en genstand.
    2. Bruger returnerer genstanden og alle de medfølgende løsdele til os ved afslutningen af den valgte anvendelsesperiode.
    3. Returnering skal ske ved at uploade et foto af den brugte genstand og medfølgende løsdele på returneringstidspunktet. Fotoet uploades som en del af returneringsproceduren, når bruger er logget ind med MitID.

 

  1. Inspektion

Bruger skal inspicere genstanden og medfølgende løsdele visuelt, før det tages i brug. I alle skabslåger ligger der et lamineret billede af, hvordan genstanden og medfølgende løsdele ser ud samt standen det skal returneres i. I tilfælde af defekter og mangler skal brugeren omgående, og inden genstanden tages i brug, kontakte os på Deleskabet@vejle.dk.

 

  1. Brugerens forpligtelser
    Brugeren er forpligtet til at bruge genstand korrekt og udelukkende som i henhold til nærværende brugerbetingelser med særlig fokus på følgende:
    1. At håndtere genstanden og medfølgende løsdele i henhold til de sikkerheds- og betjeningsinstruktioner, der følger med ved genstanden.
    2. At bruge genstanden og medfølgende løsdele udelukkende til de tiltænkte formål.
    3. Ikke at udføre ændringer i genstanden og medfølgende løsdele.
    4. At returnere genstanden, og alle de medfølgende løsdele, rengjort og i funktionsdygtig tilstand.

 

  1. Ressourcer og Genbrugs erstatningsansvar
    1. Ressourcer og Genbrug er ikke erstatningsansvarlig for skader, der er forårsaget af brugen af anvendte genstand på en måde, som ikke er i overensstemmelse med Brugsbetingelserne, brugervejledningen (manual) eller specifikationerne for den lånte genstand.

 

  1. Skade og tab
    1. Hvis der opstår skade på den lånte genstand og/eller medfølgende løsdele i løbet af låneperioden, skal dette meddeles til os omgående efter at det er blevet opdaget, og senest ved returnering af genstanden. Skader meldes til Deleskabet@vejle.dk.
    2. Hvis genstanden og/eller medfølgende løsdele returneres i ødelagt eller beskadiget stand eller hvis dele af genstanden mangler, og bruger ikke har gjort os opmærksom herpå, vil bruger miste retten til at benytte sig af Deleskabet fremover.

  2. Databeskyttelse

Personlige data overført til Ressourcer og Genbrug gemmes og bruges udelukkende til evaluering af prøveperioden om anvendelse og behov for de enkelte genstande. Bruger har ret til på et hvilket som helst tidspunkt at få de personlige data slettet.

 

 

Sidst opdateret: