Deleskab er et skab, hvor du kan låne genstande, som du kun bruger lejlighedsvis, som f.eks. en rystepudser, symaskine eller slagbor. Du kan låne dem i op til en uge, og det er gratis.
Hvorfor giver det mening at dele og låne?
Der er flere gode grunde til, hvorfor det giver mening at dele og låne ting, som man ikke bruger så ofte, i stedet for at købe dem:
- Du sparer penge ved ikke at købe nye ting
- Du bruger mindre plads til opbevaring i dit hjem
- Du mindsker dit forbrug – det betyder både, at du har et mere bæredygtigt forbrug og at du generer du mindre affald
- Du kan giv dig i kast med at afprøve nye hobbyer
Hvad deler vi?
I Deleskabet kan vi dele en masse forskellige ting. Lige nu er der følgende i Deleskabet:
Køkkenting: Frituregryde, køkkenmaskine, popcornmaskine, juicer
Værktøj: Stiksav, rystepudser, boremaskine
Andet: Baby weekendseng, symaskine, service/stel
Har du forslag til andre ting, du godt kunne tænke dig at finde i skabet, kan du komme med dine forslag nedenfor.
Hvor kommer tingene vi deler fra?
For at gøre Deleskabet så bæredygtigt og cirkulært som muligt, er tingene alle nogle, der er blevet indleveret til genbrug på RCV (Ressource Center Vejle).
Der kommer løbende nye spændende ting ind, og derfor skifter vi også ud i de ting du låne i Deleskabet.
Hvor finder du Deleskabet?
Nørremark Center 10, 7100 Vejle
Åbningstider
Mandag og onsdag: 8.30 - 16.00
Tirsdag og torsdag: 8.30 - 18.00
Fredag: 8.30 - 15.00